FRIMURERI
EN FORKLARING
TIL HUSTRUER OG ANDRE

af
Æ. Br. Preben Bukholt

INDLEDNING

Så, din mand/partner tænker på at blive optaget i en frimurerloge? Straks tænker du: ’hvad drejer det sig egentligt om?’. Måske har du nogle forudfattede meninger om frimureri – måske er eller var din far, bedstefar eller andre i familien medlem af en frimurerloge? Til en begyndelse vil et blik i en boghandel eller et bibliotek afsløre, at der er skrevet utallige bøger om emnet.

Som med så mange andre ting vi mennesker ikke har nogen viden om, har vi holdninger, hvoraf
mange er uklare eller endda usande. Er frimureri en religion eller erstatning for en religion? Er det
en politisk organisation? Hengiver det sig ikke til mærkelige ceremonier og ritualer? Er dets
medlemmer ikke iført mørkt tøj, bærer sjove små sorte tasker og ifører sig mærkelige skødskind?
Og, hvad er meningen med at ride på en ged? Hvad er der med disse hemmelige håndtryk? Hvad er det min mand/partner er på vej ind i?

Formålet her, er at forklare frimureri så kort og klart som muligt, og forhåbentligt aflive enhver
misforståelse.
 

HVAD DREJER DET SIG EGENTLIGT OM?

Frimurerne er et samfund, der arbejder med moralske og etiske begreber. Det er et universelt
broderskab. Dets medlemmer omtaler det som Laugsfrimureri. Dets primære mål er at lære sine
medlemmer moral og etik.

En af de bedste definitioner på, hvad frimureri er, gives i et citat fra det frimureriske ritual:
’Frimureri er et særligt moralsystem, indhyllet i allegorier og belyst ved symboler’. ’Særligt’
betyder her ’specielt’ mere end det betyder ’underligt’ eller ’usædvanligt’.

Tanken med at belære gennem allegorier og symboler er ikke ny. Alle store læremestre har i større
eller mindre omfang anvendt denne metode. Moralens bud er det, enhver frimurer er forpligtet til at praktisere og bekende sig til.

Hvis det indeholder principper, han mere eller mindre var fortrolig med, før han kom ind i
frimureriet, vil det nye medlem ikke desto mindre finde dem præsenteret på nye måder, der er
anderledes end dem han tidligere kendte.
Hvis han ikke finder noget nyt i den frimureriske lære, skal han huske, at der til en vis grad ’ikke er noget nyt under solen’, og at hovedindholdet af morallæren skal findes i dets forudsætningers
enkelthed.

Frimureriet anerkender mangfoldigheden af kulturelle overbevisninger hos alle mennesker, og
udelukker ikke nogen fra medlemskab pga. race, religion eller politisk holdning. Set i det lys er det
en fordomsfri organisation, der anerkender værdien af alle mennesker, der deler troen på et højeste væsen, hvis mål er selvforædling, og som arbejder for forbedring af menneskeheden. Den der bliver frimurer forpligter sig til at stræbe efter at opnå ideale forhold på alle områder i sit daglige liv.

I alle loger overalt i verden belæres der om de tre store grundsætninger, der er Laugsfrimureriets
hjørnestene og hvorpå det hviler. De er broderkærlighed, hjælp og sandhed.

Frimurere forventes at praktisere disse grundsætninger ved at:

1. vise tolerance og respekt for andres mening, og ved at være venlig og forstående overfor alle
mennesker.
2. praktisere kærlighed og omsorg overfor sine egne og overfor samfundet ved godgørenhed og
frivilligt arbejde.
3. stræbe efter at opnå den højeste etiske og moralske adfærd og åndelige sandhed.
 

Broderkærlighed

Frimureri er et broderskab med medlemmer overalt i verden. Frimurere omtaler hinanden som
’Brødre’. Indenfor de frimureriske reglers rammer kan en Broder besøge enhver regulær frimurerisk loge overalt i verden.

Det er blevet sagt, at der ikke findes nogen anden organisation i verden, hvor en mand kan gå ind i en forsamling af fremmede overalt på jorden, og straks være velkommen og agtet som en ven og broder. Den broderkærlighed, der læres om i frimureriet, er ikke begrænset til kun at omfatte
frimurere – frimurere belæres om, at alle er vore brødre, uanset religion, race eller tro.
 

Hjælp

En af de store belæringer i frimureriet er om næstekærlighed. Dette betyder dog ikke, at
Laugsfrimureriet er en ’velgørende organisation’ som f.eks. Rotary eller Lions. I modsætning til
disse organisationer, bruger den ikke hele sin kraft på at rejse penge og uddele velgørenhed.

I stedet er dets vigtigste rolle på dette område, at belære om næstekærlighed som en vigtig del af
livet. Som et resultat heraf forventes det, at frimurere i deres hverdag udøver næstekærlighed.
Mange loger og brødre giver betydelige midler og ofrer megen tid på velgørende formål både
gennem frimureriet, og gennem andre velgørende organisationer.

Mange frimurere er også medlem hos Rotary, Lions etc. Mange steder i verden driver frimurerne
alderdomshjem og hospitaler, hvor man ikke nødvendigvis behøver at være frimurer eller pårørende til en frimurer for at få adgang.
 

Sandhed

Læren om sandhed i frimurerisk forstand ses som en tro på Gud og Hans åbenbarede vilje. For at blive frimurer er det et ufravigeligt krav, at man skal tro på et højeste væsen.
 

HVOR KOMMER FRIMURERIET FRA?

Frimureriets begyndelse er noget uklar, og der er flere teorier om dets oprindelse. Det organiserede frimureri startede i 1717 da fire loger mødtes i London og dannede den første Storloge. Hvornår, og under hvilke omstændigheder, disse fire stiftende loger var blevet dannet, ved vi ikke. Den almindeligste teori er, at frimureriske loger, som vi kender dem i dag, opstod i løbet af middelalderen, og at de på en eller anden måde nedstammer fra stenhuggernes operative loger.

I middelalderen var der mange erhverv og håndværk, hvor medlemmerne af hver gruppe samlede
sig i gilder eller laug. I dag ville vi kalde dem fagforeninger. Murerhåndværkerne adskiller sig fra
de øvrige håndværkere, ved at de var omrejsende.

Det er indlysende, at når arbejdet på en byggeplads var færdiggjort, måtte mureren fysisk flytte til et andet sted, for at han fortsat kunne arbejde i sit håndværk. Ofte boede murerne under samme tag på byggepladsen – det er muligvis herfra oprindelsen til ordet ’loge’ stammer.

Lærekontrakten indenfor murerhåndværket blev almindeligvis indgået i 12-års alderen. Læretiden
varede sædvanligvis i syv år. Lærlingen blev ikke kun udlært i byggekunsten, logen fungerede også som uddannelsessted for religion og morallære.

Hoveddokumentet, der regulerede forholdene i de operative loger, var De Gamle Pligter. De bestod af et sæt af nedskrevne regler, der ikke kun foreskrev adfærd på byggepladsen, men i højere grad var en moral kodeks for, hvad man måtte og ikke måtte.

Der findes mange bevarede udgaver af De Gamle Pligter, der sammen med En Frimurers Pligter
daterer sig flere hundrede år tilbage i tiden, og ordlyden er ens i mange eksemplarer. Det ældste
bevarede er Regius Digtet fra ca. 1389, men de fleste eksemplarer stammer fra 1600 og 1700-årene.

En ’opdateret’ udgave af De Gamle Pligter findes forrest i Konstitutionsbogen. Disse pligter skal en gang om året oplæses i alle loger for den valgte Mester på installationsaftenen.

I løbet af en overgangsperiode i 1600 og 1700-årene oplevede murerhåndværket en tilbagegang som et resultat af ændrede teknologier. Man ophørte helt enkelt, med at bygge slotte og katedraler. En lignende udvikling kan i dag ses hos grovsmedene, der arbejdede med esse, ambolt og hammer. For hundrede år siden var der en grovsmed ’på ethvert hjørne’. I dag er de et sjældent syn – nu er de erstattet af maskinværksteder.

Som et resultat af murerhåndværkets tilbagegang svandt antallet af loger også ind. Ifølge teorien
blev ikke-operative i stigende tal i løbet af overgangsperioden inviteret ind i logerne. Således var de fleste medlemmer i 1700-årene ikke operative murere, men det vi i dag kalder spekulative eller symbolske frimurere.
 

FRIMURERIET VOKSER

Efter dannelsen af den første Storloge i 1717 voksede Laugsfrimureriet og spredte sig over hele
verden. En væsentlig drivkraft i denne proces var udvidelsen af det britiske imperium. Samtidig
slog frimureriet også hurtigt rod i Europa.

Der blev dannet en Storloge i Irland i 1725. Herefter fulgte Skotland og Frankrig begge i 1736,
Tyskland i 1740, Nederlandene i 1756 og i Sverige i 1760. Mange andre lande fulgte snart efter.

I Danmark blev, Zorobabel, nu Zorobabel og Frederik til det kronede Håb, som den første loge, den 25. oktober 1745 anerkendt af den engelske Stormester, Lord James Cranstoun.

I dag har hver stat i Nordamerika, og hver provins i Canada en Storloge. Det er ligeledes tilfældet i alle lande i Sydamerika, i Europa samt i mange lande i Afrika og i Asien. I lande, hvor der endnu ikke er dannet en Storloge, og selv på fjerntliggende øer, er der loger – sædvanligvis under
Storloger i England, Irland, Skotland eller Frankrig.
 

HVORDAN ER FRIMURERI ORGANISERET?

Grundenheden i frimureriet er frimurerlogen. De findes i tusindvis overalt på jorden. Hver loge er
tilsluttet en Storloge. Hver loge har et antal embedsmænd. De tre ledende embedsmænd er
Mesteren, Første Bevogter og Anden Bevogter. Herudover er der en række hjælpeembedsmænd.

En gang om året vælger hver loge en Mester, og efterfølgende bliver den valgte Meter installeret i
logens stol, og logens embedsmænd bliver iklædt.

Det verdensomspændende frimureri er ikke underlagt et fællesstyre eller en fælles ledelse. Hver
Storloge er en fuldstændig uafhængig og selvstændig organisation. Selv om deres ritualer ofte er
forskellige opretholder de fleste Storloger varme venskabelige forbindelser med hinanden. Alt andet lige kan enhver frimurer besøge en hvilken som helst regulær loge overalt i verden, og endda blive medlem der.
 

HVAD LAVER FRIMURERNE I LOGEN?

Overalt i verden mødes frimurerne i deres loger på bestemte dage og til bestemte tider. I nogle loger – f.eks. i London – mødes man kun tre til fire gange om året. Andre steder mødes man en gang om måneden. I Danmark mødes man i mange loger to gange om måneden, og i nogle loger mødes man en gang om ugen. Møderne afholdes fortrinsvis i vinterhalvåret.

Arbejdet i en frimurerloge foregår i tre frimureriske grader. Logen åbnes efter ritualet, hvorefter
beretningen fra et tidligere møde godkendes. Eventuelle besøgende brødre bydes velkommen. Er
der en kandidat til optagelse eller forfremmelse udfører Mesteren og embedsmændene gradens
ceremoni. Er der ingen kandidat til gradarbejde, vil der ofte være et foredrag om et frimurerisk
emne.
De tre grader i frimureriet er, graden for:

     1. Den Antagne Lærling,
     2. Frimurersvenden, og
     3. Mester Mureren.

På optagelsesaftenen bliver den nye broder gjort til Antagen Lærling. Efter ca. et år bliver han
Frimurersvend og efter yderlig ca. et år bliver han Mester Murer. Ritualerne hvorefter de
frimureriske grader tildeles er flere hundrede år gamle.
 

ER DE FRIMURERISKE RITUALER IKKE HEMMELIGE?

De frimureriske ceremonier kan spores tilbage til middelalderens operative loger. Murerhåndværket var dengang omrejsende. På den tid var der kun få, der kunne læse og skrive, og der fandtes ikke skriftlige vidnesbyrd om kvalifikationer eller udstået læretid.

Vanskeligheden med ikke at kunne dokumentere påståede kvalifikationer og erfaring, når en person kom for at søge arbejde på et slot eller ved en katedral, der var under opførelse, var indlysende. Problemet blev løst ved at udvikle ’måder at bevise sig på’ – tegn og ord, der knyttede sig til de kvalifikationer man havde – som Antagen Lærling, Svend eller Mester Murer.

Så, når en fremmed dukkede op på byggepladsen, kunne hans kvalifikationer og erfaringer
undersøges. Disse ’måder at bevise sig på’ har vi overtaget, og vi viderefører dem i vore nuværende frimureriske ceremonier.

Frimureri er ikke et hemmeligt samfund, men det er et samfund med hemmeligheder. Det
indeholder noget, som er forbeholdt dets medlemmer. Hemmelighederne i de tre frimureriske grader udgør kun en meget lille del af ceremonierne – et håndtryk og et ord for hver grad. Når man tænker over det, er samfundet i almindelighed i stor udstrækning baseret på hemmeligholdelse. Læger, revisorer, bankansatte og utallige andre, der gennem deres arbejde kommer i forbindelse med fortrolige oplysninger har tavshedspligt, der værnes om med nidkærhed.

Drøftelser på et firmas bestyrelsesmøder er hemmelige. Drøftelser blandt familiemedlemmer
indeholder ofte emner, der ikke skal drøftes udenfor familiens kreds. Således forholder det sig også med frimureri. Når det er sagt, er 95 % af det der foregår i en frimurerloge ikke hemmeligt. Det er privat.

Det er ikke nogen hemmelighed, hvor logen holder sine møder, eller hvem dens medlemmer er.
Enhver kan skaffe sig et eksemplar af Laugets Konstitution, og hvis man er interesseret nok, kan
man finde eksemplarer af frimurerritualer i mange biblioteker, eller måske endda købe dem i en
velassorteret boghandel. Det er der faktisk ikke mange der ulejliger sig med. Folk vil hellere købe
en bog om golf, hvis det er det, der interesserer dem. Stort set er de eneste, der er interesseret i
frimureri dets medlemmer.
 

HVAD HANDLER DE FRIMURERISKE CEREMONIER SÅ OM?

Som nævnt ovenfor kan frimureriet føres flere hundrede år tilbage. Frimureriets tre grader er stort set baseret på Det Gamle Testamentes beretninger om opførelsen af Kong Salomons Tempel. Frimureriets indhold og lære udvikles og kædes sammen i de tre grader.

Første Grad – Den Antagne Lærlings Grad – symboliserer menneskets indtræden i dets jordiske
tilværelse. Anden Grad – Frimurersvendens Grad – symboliserer udviklingen i voksenalderen, og
Tredje Grad – Mester Murerens Grad – har livets afslutning som motiv.

Arbejdet med at opføre en symbolsk bygning i sit eget indre ved hjælp af den morallære, der kan
uddrages fra de operative mureres værktøjer, er en opgave man aldrig bliver helt færdig med. At
røbe de enkelte graders indhold vil være at fratage kommende brødre en stor personlig oplevelse.
 

ER FRIMURERI EN RELIGION?

Svaret er nej. Frimureri er hverken en religion eller en erstatning for religion. Det tilbyder ingen
frelse, ej heller tilbyder det sakramenter. Det er dog på en vis måde ’religiøs’. Som allerede nævnt bygger de frimureriske ceremonier delvist på afsnit fra Det Gamle Testamente, og der fremsiges bønner i logen.

Da frimureri som nævnt baserer sig på beretninger fra Det Gamle Testamente, er det åbent for
troende fra enhver monoteistisk religion. Således er der mange frimurere, der er jøder, muslimer,
parsere, sikhere og buddhister, såvel som kristne. Det eneste ufravigelige krav der stilles, for at
kunne blive medlem af frimureriet er tilkendegivelsen af troen på et højeste væsen.

Det er så langt som frimureriets interesse for den enkeltes tro går. Den enkeltes tro og hvordan han dyrker sin Gud, blander frimureriet sig ikke i.

I enhver loge er der fremlagt en åben bog, som frimurerne kalder Den Hellige Skrift. I loger i
kristne lande som Danmark, vil det uvægerligt være Bibelen, der er Den Hellige Skrift. I Tyrkiet vil det være Koranen.
 

JEG HØRER, AT FRIMURERE INDMELDER SIG FOR AT FÅ NOGET UD AF DET!

En mand kan ikke tilslutte sig frimureriet i det håb at opnå materielle fordele. Han får specielt at
vide, at han ikke kan blive medlem, hvis han er drevet af vindesyge eller andre uværdige
bevæggrunde.

Ganske vist vil frimurere støtte og hjælpe hinanden i tilfælde af vanskeligheder – det er en side af
broderskabet – men ikke mere end han vil hjælpe enhver, der er i nød, hvad enten han er frimurer eller ej.

Man kan ikke forvente, og man vil heller ikke modtage forfremmelse i ansættelsesforhold, eller på nogen anden måde opleve særbehandling fordi man er blevet frimurer. Man vil imidlertid opnå
betydelige fordele ved at blive medlem af en loge – men disse fordele er alle moralske.
 

JAVEL, MEN AFLÆGGER FRIMURERE IKKE MÆRKELIGE LØFTER?

Enhver frimurer, der optages i en loge, aflægger et højtideligt løfte om troskab. Dette er ligeledes
almindeligt i mange andre organisationer. Præster i Folkekirken og medlemmer af Folketinget
afgiver højtidelige løfter før de påbegynder deres arbejde.

Før en frimurer aflægger sit troskabsløfte, siges der følgende til ham:

Det er min pligt at meddele Dem, at frimureri er frit og kræver en fuldkommen fri tilbøjelighed hos enhver kandidat til dets mysterier. Det er grundlagt på fromhedens og dydens reneste principper. Det besidder store og uvurderlige forrettigheder, og for at sikre disse forrettigheder for værdige mennesker, og vi stoler kun på værdige mennesker, så kræves der troskabsløfter; men lad mig forsikre Dem om, at i disse løfter findes der intet, som er uforeneligt med Deres borgerlige, moralske eller religiøse pligter. Er De derfor villig til at afgive en højtidelig forpligtelse, efter de principper, som jeg her har fremført …?

Når dette er bekræftet, kan han aflægge sin forpligtelse som frimurer.
 

OK, MEN HVAD SÅ MED DET MÆRKELIGE SKØDSKIND FRIMURERE BÆRER?

Alle frimurere bærer et skødskind i logen. Det er den, der er i deres lille sorte taske! Skødskind kan føres tilbage til de operative murere, da stenhuggerne bar skødskind for at beskytte sig selv og deres klæder, samt bære deres værktøjer – på nøjagtig samme måde, som det i dag kan ses hos tømrere og slagtere.

I dag bæres bærers skødskind i logerne for at tilkendegive frimurerens rang. Symbolsk bæres de
som et hæderstegn. Den Antagne Lærlings skødskind er lavet af hvidt lammeskind, og det er et
symbol på uskyld. Skødskindene for de tre grader, for Mestre, Eks Mestre og Laugsembedsmænd er forskellige.
 

ER DET DYRT AT BLIVE MEDLEM?

I enhver forening eller klub betales der medlemsafgift, og sådan er det også for medlemskab af en frimurerloge. Enhver loge skal betale husleje, porto osv. Medlemsafgiftens størrelse varierer fra loge til loge. Prisen for medlemskab oplyses altid før en optagelse.
 

HVORFOR KAN KVINDER IKKE BLIVE MEDLEM?

Traditionelt er frimureri udelukkende for mænd. Oprindeligt var ingen kvinder operative murere.
Logerne i middelalderen bestod udelukkende af mænd, og det er denne tradition, frimureriet i dag
viderefører.

Da Laugsfrimureri er en organisation af traditionalister, er det ikke muligt at ændre dette forhold, og der er sikkert kun få medlemmer, der ønsker det ændret. I virkeligheden vil man se, at heller ikke mange ægtefæller eller partnere til frimurere ønsker det ændret.

Omvendt findes der nogle organisationer, hvor kun kvinder kan blive medlem. Der findes også en orden af kvindelige frimurere, ligesom der findes loger, hvortil både kvinder og mænd har adgang. Disse loger anses for at være irregulære.
 

KAN KVINDER I DET HELE TAGET VÆRE INVOLVERET?

Ja, det kan de, og det er de, i det omfang de ønsker at være med. Mange loger arrangerer sociale
begivenheder – udflugter og foredragsaftener – ligesom ægtefæller/partnere kan deltage i særlige
mødeaftener ’med damer’.

HVAD LAVER FRIMURERNE, NÅR LOGEMØDET ER FORBI?

En logeaften afsluttes altid med et brodermåltid. Omfanget af dette måltid kan variere meget fra
loge til loge afhængig af den enkelte loges traditionen. Den aften, hvor en ny Mester bliver
installeret, er altid en særlig festaften.

Ved brodermåltidet udbringes der en række skåler. Aftenens første skål, loyalitetsskålen for
’Dronningen og Lauget’ er på ingen måde udtryk for en politisk holdning, og den betyder ikke, at
frimureri er en monarkistisk organisation.

Frimurerne er, som en del af deres lære, forpligtet til at udvise tilbørlig lydighed mod landets love,
og respektere dets lovlige øvrighed. I Danmark er dronningen statsoverhoved. I andre lande vil
loyalitetsskålen være til ’Præsidenten’.

Aftenens sidste skål er Ydre Vagts skål. Ydre Vagt er den embedsmand, der er ansvarlig for at påse, at medlemmer og besøgende får adgang på rette måde – han er logens ’dørmand’. Hans skål er til erindring om de medlemmer, som uanset af hvilken grund ikke er til stede.

Skålen lyder således:

                  Til alle fattige og nødlidende frimurere, hvor de end måtte være, spredt på jordens
                  overflade eller på havet, med ønsket om en hurtig lindring af deres lidelser, og en
                  sikker hjemrejse til deres fædreland, hvis dette måtte være deres ønske.
 

MEN, DET ER DA RIGTIGT, AT KUN BETYDNINGSFULDE MÆND KAN BLIVE
OPTAGET  I  LOGEN?

Det kan ikke nægtes, at mange mænd af stand og rang har været frimurere. Mange konger, fyrster, premiereministre, mange amerikanske præsidenter, samt store kunstnere som Mozart, Hayden og Sibelius, for blot at nævne nogle få, har været frimurere. Den nuværende Stormester for Den Forenede Storloge af England er HKH Hertugen af Kent.

Men hovedparten, af de millioner der udgør frimureriet, er ganske almindelige mænd. En frimurer bedømmes ikke efter verdslig stand. Frimurere er kun lidt interesseret i, hvad en mand laver, de er kun interesseret i hvilken slags menneske han er.
 

HVAD GØR FRIMURERE I SAMFUNDET?

Hvis du ser dig omkring, vil du møde frimurere overalt i samfundet. I kommunalbestyrelser, i
Rotary, Lions, som frivillige brandmænd, og i utallige velgørende organisationer. Der finder du
naturligvis også mange ikke-frimurere.

Et hovedbudskab i frimureriet handler om næstekærlighed og velgørenhed. Som organisation
involverer frimureri sig direkte i mange velgørende aktiviteter. I Danmark, hvor vi har et
veludbygget socialt sikkerhedsnet, ydes hjælpen fortrinsvis på områder, hvor offentlige midler ikke bevilges.

I andre lande, hvor det sociale system er skruet sammen på en anden måde, opretholder og driver frimurere alderdomshjem, skoler og hospitaler, der er åbne for alle, uanset om de er frimurere eller i familie med frimurere eller ej.
 

HVORFOR ER FRIMURERI SÅ POPULÆRT?

TILBAGE